onsdag, februar 13, 2008

Facebook

Jeg har nu haft min profil på Facebook i et par måneder. Jeg oprettede den mest fordi jeg ville se hvad Facebook var for noget, men nærmest omgående begyndte jeg at få invitationer fra folk, og det var jo ret hyggeligt.
Nogle ting er fine - det er hyggeligt at følge med i når ens venner får en baby eller et nyt job, f.eks. Det kan også være meget sjovt med visse invitationer til at tage diverse quizzer, men da man ofte skal videresende dem til venner for at se resultatet, gider jeg næsten ikke.
Jeg havde også tænkt at Facebook kunne være en måde at finde frem til udenlandske bekendte som jeg ikke har set længe, men det er desværre ikke lykkedes mig at finde en eneste. Jeg tror vi er for gamle (46+ -årige er nok ikke så tilbøjelige til at bruge Facebook, kun lige hvis de er ansat i biblioteksvæsenet). Det kunne ellers virkelig være en god måde at holde kontakt med folk på den anden side af kloden på, og det tror jeg da også at dem der er yngre end mig gør i stor stil.
Og så er der hele spørgsmålet om privatlivet. Der er snævre grænser for hvad jeg vil have liggende om mig selv på nettet, og jeg synes ikke det er fedt at alle skal have en nyhed om at jeg har taget en eller anden quiz. Det gør min profil meget kedelig.
Og så et problem mere - er der et statement i hvem man har som venner? Hvad nu hvis man bliver uvenner med nogen - så er det en kraftig markering hvis man sletter dem som ven, i stedet for bare at undgå dem irl. Og bør man invitere alle kolleger hvis man har nogle af dem i vennelisten, så det ikke ser ud som om man gider nogen mere end andre?
Alt i alt - Facebook er et ok bud på et Arto for voksne, men for mig er det ikke helt sjovt nok.

Ingen kommentarer: