torsdag, august 16, 2007

Podcasting

Det havde jeg glædet mig til! At kunne høre god radio på vej til arbejde og at kunne hente det jeg vil høre på et tidspunkt der passer mig - på min lækre mp3-afspiller. Læste også Susanne Buus' indlæg, det lød jo legende let, så jeg gik frisk igang.

Nu har jeg så hentet nogle udgaver af Harddisken og De sorte spejdere. Men jeg har haft timers arbejde ud af det. Det gik fint med at hente Juice, men hvorfor hulen åbner programmet hele tiden i-tunes, som jeg ikke skal bruge? Det gik også nogenlunde fint med at få hentet de radiopodcasts jeg ville, bortset fra at Juice af sig selv markerede alle De sorte spejdere udsendelserne og begyndte at hente dem før jeg nåede at få den stoppet.

Nu kom så problemet - hvor var mine downloads? Det kunne ikke lade sig gøre at trække dem direkte fra Juice over til mit Zen-program. Og Windows Media Player hjalp heller ikke på det. Så måtte jeg jo finde dem et andet sted, men jeg kunne absolut ikke finde dem i filsystemet. Fandt dem så via søgefunktionen, hvor de ligger i en hemmelig undermappe, som ikke kan ses i stifinderen. Meget mærkeligt. Så nu har jeg måttet lægge følgende sti i foretrukne for at finde mine downloads: C:\Documents and Settings\Administrator\Application Data\iPodder\downloads (alt dette er i øvrigt foregået derhjemme på min egen pc!)

Så det lykkedes altså, men det MÅ kunne gøres nemmere! Gode råd modtages med tak - for jeg vil gerne hente mange podcasts i fremtiden...

Ingen kommentarer: